Smykke-og Redesign

Smykke1

NYHED SÆSON 17/18

Smykke- og Redesign – er et nyt hold for dig der gerne vil lære at lave dine egne smykker, tasker, punge og meget andet.

På holdet Smykke- og Redesign har vi fokus på hele designprocessen – fra idé/inspiration til færdigt produkt. Samtidig lærer du at arbejde med grundlæggende teknikker inden for ædelmetal og tekstil.

Vi kommer til at arbejde og eksperimentere med mange forskellige materialer, fx sølv, kobber eller messing, men også stof, uld, læder, træ, papir, cykelslanger, porcelænskårer, plastic og meget mere. Vi vil lære at lave et godt håndværk.

Smykkedesign Undervisningssted, Kasernen

Alder Dag Klokken Lærer  Hold
14-17 år Onsdag 18.15-20.15 Lone Aamand Øvig og Sophie Rose  6

Ædelmetal:

Vi kommer omkring guldsmedeteknikker såsom lodning, smedning, overfladebehandling, sandstøbning, ætsning m.m. Når du har lært de grundlæggende teknikker, arbejder vi med design og udførelse af dine egne smykker i metal og kombineret med andre materialer.

Redesign:

Her vil vi tage udgangspunkt i kendte materialer og transformere disse om til fx. tøj, tasker, smykker, punge, puder, sko m.m. Vi vil arbejde med genbrugsmaterialer og med nytænkning af ideer. Du vil lære at lave dine helt egne fede og meget personlige ting.

Året er opdelt i 4 forløb:

2 med fokus på ædelmetal-teknikker og 2 med fokus på Redesign.

Holdet afsluttes med et fælles designprojekt på 4 uger.

Holdet er for alle- både nybegyndere og øvede.

Der må påregnes ekstra udgifter til materialer på dette hold.

Sidst opdateret: 30.06.2017