Hørelære

Det er nemt at springe teorien over, når man begynder at lære et instrument at kende og bare gerne vil i gang med at spille. Men teori og læreren om musikkens byggeklodser, kan åbne helt nye muligheder for din musikforståelse og den måde, du opfatter og spiller musik på. Et kendskab til teorierne bag det, du gør når du spiller på dit instrument, vil åbne din musikalske farvepalet og gøre dig til en bedre musiker.

Hørelære og Music Mind Games, Grønnegade
  Dag  Klokken  Underviser
Hørelære forår, start uge 9 Mandag 17:25-18:10 Pavlina Salehi
Hørelære efterår, start uge 37 Torsdag 18:10-18:55 Pavlina Salehi
Hørelære MGK forbered. start uge 43 Mandag 17:25-18:25  Pavlina Salehi
Hørelære talent 1 Onsdag 15:40-16:25 Pavlina Salehi
Hørelære talent 2  Onsdag 16:25-17:10 Pavlina Salehi

Formålet med hørelære er at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, så musikken opfattes og opleves som en helhed. Hørelæren opbygger en sammenhæng mellem det hørte, det skrevne, det tænkte og det spillede, og den skærper således både ører og hjerne.

Helt konkret kan hørelære styrke evnen til at:

  • læse noder og becifringer (læseforståelse)
  • genkende rytmiske, melodiske og harmoniske mønstre (musikalsk overblik)
  • forbinde noder med toner (auditiv forestillingsevne)
  • memorere et musikalsk forløb (korttidshukommelse)
  • aflytte musik og nedskrive det på noder (transskription)
  • synge og spille rent (intonation)
  • tage kritisk stilling til klang og udtryk (klangfornemmelse)
  • indgå i en sammenhæng med andre musikere (interaktion)
  • realisere en frase man har i hovedet (improvisation)
  • analysere musik.

 

 

Sidst opdateret: 01.12.2017