Marimba/Slagtøj

Marimba

Slagtøj er fælles betegnelse for alle instrumenter, man kan slå, ryste og skrabe, så der fremkommer lyd. Listen over slagtøjsinstrumenter er derfor uendeligt lang. Slagtøj indgår i mange sammenhænge og er et rigtigt godt instrument, hvis du gerne vil spille sammen med andre.

Slagtøjslokalet er fyldt med trommer, bækkener, alle slags rytme- og percussioninstrumenter samt tasteinstrumenter som marimba og xylofon. Som nybegynder på slagtøj/marimba lærer man noder og lidt teknik, så man f.eks. holder rigtigt på trommestikkerne og marimbakøllerne - rammer trommerne rent og spiller med god klang på marimbaen.

Vi tager udgangspunkt i marimbaen og prøver at spille forskellige genrer, både klassisk og rytmisk musik. Efter et stykke tid lærer du at spille med 4 køller. Vi skal også arbejde med de andre slagtøjsinstrumenter, som f.eks. trommesæt, pauker og percussion. Som begynder behøver du en mappe til undervisningsmateriale, et par trommestikker, et sæt køller og en øvexylofon. Man kan i begrænset antal leje en øvexylofon fra musikskolen. Det er en ekstra fordel at have modtaget klaverundervisning, hvis du vil spille slagtøj /marimba.

 

Marimba/Slagtøj
Mandag Grønnegade Jonas Weitling
Sidst opdateret: 01.12.2017